PlayStation

Vidste du, at PlayStation var den første spillekonsol nogensinde til at sælge mere end 100 millioner enheder i løbet af mindre et årti? Dette var tilfældet med den første PlayStation, som kom på gaden helt tilbage i 1994, og siden da har der været mange forskellige PlayStations, og dem kan du læse meget mere om i denne artikel.

Den første PlayStation

Den første PlayStation blev som sagt introduceret for verden i 1994, og det var Sony, som skabte den populære spillekonsol. Det var en nyskabende spillekonsol i og med, at den brugte CD-rom som lagringsmedie, og derudover var den også baseret på 3D-grafik.

PlayStation 2

I 2000 kom PlayStation 2 på gaden, og her var det helt nye at den brugte DVD-mediet som lagringsmedie. PlayStation 2 er den hidtil mest solgte konsol til dato og indtil nu er der blevet solgt ca. 140 millioner eksemplarer.

PlayStation 3

I 2006 kom den længe ventede PlayStation 3 på gaden i USA, og den kom frem til Danmark og resten af Europa i 2007. Her valgte Sony at bruge deres eget HD-format BluRay til lagringsmedie sammen med den særligt udviklede Cell-processser, samt blandt andet trådløse netværkskort og hdmi-port. Det betød, at den steg i pris, da den blev solgt som en state-of-the-art medie-boks.

PlayStation 4

PlayStation 4 er den seneste spillekonsol fra Sony Computer Entertainment, og den kom på gaden tilbage i slutningen af 2013. Ifølge den førende systemarkitekt, Mark Cerny, begyndte Sony-koncernen med at udvikle Ps4 allerede helt tilbage i 2009.

Der kom en lang række nye tjenester og apps med PS4, og derudover introducerede Sony også en PlayStation App, som gav mulighed for at bruge smartphones og tablets som en ekstra spilleskærm. Ud over den PlayStation 4, som kom på gaden i 2013, er der også en PlayStation 4 Slim. Den kom på gaden i september 2016, og her blev det originale design 40 procent mindre.

PlayStation 5

Sony har annonceret, at PlayStation 5 kommer på gaden en gang i 2020.

Der er tale om den kraftigste PlayStation indtil dags dato, og det bakkes især op af en superstærk processor, som bruger ray tracing-teknologi, som er den samme teknologi, der bliver brugt i Hollywood-filmstudier til at skabe ultrarelatisk lys og lyd.

Kommer PlayStation 5 til at være den sidste spillekonsol? Mange eksperter spår, at vi i fremtiden kommer til at streame videospil på samme måde, som vi streamer film og serier på fx Netflix og HBO.

Fremtiden tegner til, at det bliver Cloud-gaming, men der er stadigvæk mange elementer, som skal “tackles” som fx internetforbindelse og hvordan spil vil blive designet. Forhåbentligt vil vi stadigvæk kunne nyde lækre, sofistikerede spil. Vi håber ikke, at spilproducenterne vil sænke kvaliteten, blot fordi vi kommer til at streame spil. Men det vil fremtiden vise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *