Fortnite er et af verdens mest populære computerspil. Her er der tale om et online videospil, som Epic Games lancerede tilbage i 2017. Du kan spille Fortnite på din computer som fx Windows og MacOS, og du kan også spille spillet på spillekonsoller som fx PlayStation 4, Xbox One, og Nintendo Switch. I denne artikel kan du læse meget mere om det populære spil.
Det går ikke af mode
Måske var der folk, som troede, at Fortnite var en døgnflue, men faktisk er det stik modsat. I 2018 omsatte Fortnite for det, der svarer til omkring 16 milliarder kroner på digitale salg. I 2019 blev der omsat det, der svarer til ca. 12 milliarder kroner via digitale salg.
Hvad går det ud på?
I Fortnite dyster 100 brugere om at overleve længst muligt på en virtuel ø. Det er et gratis spil og det betyder at det ikke umiddelbart kræver opgraderinger for at kunne have bedre chancer for at vinde.
Fortnite bliver typisk beskrevet som et spil, der ikke er et pay-to-win-spil, forstået på den måde, at det ikke er nødvendigt at “investere” penge for at kunne være den sidste mand tilbage på øen. Hvordan kan de så tjene så mange penge, spørger du måske? Fortnite tjener flere milliarder ved at tilbyde eksklusivt tøj og tilbehør, som brugerne kan købe til deres avatar.
Spiludgaven af Hunger Games
Hvis konceptet får klokker til at ringe, kan det muligvis være, fordi du har set filmen The Hunger Games, eller måske læst bøgerne? Fortnite minder om en blanding af The Hunger Games og Minecraft i og med, at brugerne bliver sluppet fri/sendt ud på en ø, hvor de herefter er på egen hånd, når det kommer til at overleve.
Øvelse gør mester i spillet, hvor brugerne lærer at huske, hvor på kortet de har nemmere ved at finde våben, samt at lægge mærke til lyde, der kan indikere, hvorvidt en modstander nærmer sig dem, så de skal være mere på vagt. Til at starte med var spillet “kun” alle mod alle, men nu kan du også spille i mindre eller større hold.
Hvordan bliver det ikke kedeligt?
Herrerne og damerne bag Fortnite sørger for konstant at opdatere spillet, så brugerne bliver hængende. Fx kunne spillere lige pludselig ikke længere spille i løbet af 1,5 døgn i det sene efterår i 2019, og dette skyldes, at Fortnite skulle opdatere spillet.
Da spillerne kunne logge på igen, kunne de udforske en helt ny virtuel ø og som noget banebrydende introducerede Epic Games også et rang-system, som giver dig mulighed for som bruger at følge din fremdrift i det populære spil.
Øen er vildere og mindre poleret end den tidligere version, og det giver brugerne mulighed for at udforske bjerge, søer og skove, mens de kæmper for at overleve i det populære spil.